Ny Leder? – du skal da på (Ny Leder-)kursus!
Hvorfor går spejdere med tørklæde?
Hvem er ham Sct. Georg?
Spejderideen – er det bare en fiks idé?
Undrer du dig også over disse og mange andre ting, efter du er startet som spejderleder, så kom og bliv klogere sammen med andre nye ledere
LØRDAG D. 8. MARTS 2025 kl. 9 – 17 (efterfølgende er der mad sammen med pl/pa kurset og ledelseskursus 1)
på Skovdam, Gelsted Mose 44, 5591 Gelsted
Kurset henvender sig til nye og gamle ledere, som gerne vil have større baggrundsviden om spejderbevægelsen og vide mere om, hvorfor vi gør, som vi gør!
Kurset er både for dig der lige er startet og dig med et par år i uniformen.
Vi vil
prøve, at komme rundt om alle de HVORFOR-spørgsmål, der kan opstå, når
man er ny i spejderverdenen
og give dig et bedre grundlag for at formidle
værdier og traditioner til spejderne hjemme i din egen gruppe.
Du vil ikke komme hjem og have
lært 10 nye knob eller at tænde et bål uden tændstikker!
- men vi lover dig en dag i naturen, hvor du får
ny viden og en større forståelse for spejderiet, mens du er i bevægelse og
dialog med andre spejderledere!
Vi glæder os til at se dig på Skovdam
Spejderhilsen
Kursusteamet & divisionsledelsen
(senest fredag d. 28. februar 2025 kl. 23.59)
Kursusteam:
Marie Iuul, III. Kolding gruppe, marie.h.iuul@gmail.com
Mette Hansen, Assensspejderne, mette.n.h@zany.be